HUNDETRÆNING
Hundeskolen var Adfærdscenterets første projekt og har været i gang siden august 1999. Her trænes hunde og ejere i basal lydighed rettet mod familiehunde.
Lydighedsholdene er inddelt efter alder, race og niveau og der er maksimum 6-8 hunde pr. instruktør (op til 10 hunde på øvede hold), så der er tid til hver enkelt hund.
Al lydighedstræning finder sted på de grønne arealer for enden af Essen 9-13 i et sydlige industrikvarter i Kolding.
Aktivering/stimulering finder sted på "Langagergård", Avnøvej 69 lidt uden for Fjelstrup -ca. 5km syd for Hejlsminde.
Derudover afholdes ”Hundelegestue” for de hunde, der går på hold, en gang om ugen for at fremme socialiseringen af hundene.
Skolens ideologi er anvendelse af bløde indlæringsmetoder dvs. ingen straf, tvang eller vold, ligesom det er vigtigt at undgå alle former for stress under indlæring. Ved at anvende hundens kommunikationssystem i det omfang, vi er stand til at forstå, styrkes hundens tillid til ejeren og dens vilje til samarbejde øges.
Instruktører på holdene er hundeadfærdsinstruktør Kent Ravn Staub og professionel hundeadfærdsintruktør og hundeadfærdsspecialist Rie Ravn samt studerende under uddannelse ved Kolding Hundeadfærdscenter i forbindelse med deres afslutning af uddannelsesforløbet.